En 45-årig mand fra Arkansas er i nat blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning. Eric Nance blev dømt til døden i 1993 for bortførslen og drabet på en 18-årig pige. Få timer inden henrettelsen afviste den amerikanske højesteret indsigelser fra mandens forsvarere, der hævdede, at Eric Nance både var mentalt handicappet og muligvis uskyldig. Arkansas republikanske guvernør afviste ligeledes at benåde manden. Ifølge forsvarerne så kunne dna-analyser påvise, at den 45-årige amerikaner ikke havde begået forbrydelsen. Henrettelse nummer 998 Appellen førte til, at henrettelsen blev udsat i halvanden time, men klokken 04.24 i nat blev dødsdommen eksekveret. Seks minutter senere blev Eric Nance erklæret død. Kort forinden havde han fået serveret sit sidste måltid. Nance havde bedt om to bacon cheeseburgers, pommes frites, chocolate chip cookies, is og to colaer. Pårørende til den dræbte pige overværede henrettelsen, mens demonstranter protesterede udenfor fængslet. Henrettelsen er nummer 998 i USA siden den amerikanske højesteret i 1976 gav tilladelse til at genindføre dødsdommen. Yderligere fire henrettelser er planlagt senere på ugen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.