Palæstinenserleder Mahmoud Abbas har suspenderet de resterende primærvalg på grund af en stribe sager om valgsvindel i Gazastriben og på Vestbredden, oplyser en talsmand for Fatah. Abbas' beslutning betyder, at afstemningerne i Jerusalem og i to byer på Vestbredden er aflyst. Valgsteder stormet I går blev primærvalg i Gazastriben aflyst, efter bevæbnede mænd stormede flere afstemningssteder. Primærvalgene, der finder sted inden det palæstinensiske parlamentsvalg i januar næste år, er det første i Fatah-bevægelsen. Fatah har domineret palæstinensernes parlament og regering i et årti, men bevægelsen står ved det kommende valg over for en vanskelig udfordring fra den magtfulde islamiske Hamas-bevægelse.
Palæstinenserleder aflyser primærvalg
Lyt til artiklen