USA nærmer sig makabert jubilæum på dødsgangen

Dødskammeret i Huntsville, Texas, har ofte været anvendt til at henrette dødsdømte. - Foto: AP
Dødskammeret i Huntsville, Texas, har ofte været anvendt til at henrette dødsdømte. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I nat blev den 45-årige Eric Nance aflivet med en dødelig indsprøjtning i et fængsel i Arkansas efter 12 år på dødsgangen. Han blev nummer 998 i rækken af dødsdømte, der har fået deres dom eksekveret siden USA´s Højesteret genindførte dødsstraffen i 1976. Hjælp fra paven Medmindre den dødsdømte Robin Lovitt fra Virginia får en hjælpende hånd fra den amerikanske højesteret eller en benådning fra delstatens guvernør bliver han fange nummer 1.000 på listen over henrettede. Han er dømt for at have myrdet med lederen af en pool hall med en saks i 1999. Kenneth Richey, der har både britisk og amerikansk statsborgerskab er udset til at blive fange nummer 999 på listen over henrettede. På trods af et brev fra afdøde pave Johannes Paul II og en begæring fra 150 britiske parlamentsmedlemmer om at fjerne Kenneth Richey fra dødsgangen, så arbejder det amerikanske retsvæsen videre på at gennemføre henrettelsen. Så sent som i nat gik en afgørelse fra den nyindsatte præsident for den amerikanske højesteret John Roberts imod Kenneth Richey, der er dømt for at have dræbt et barn. Protest fra Amnesty Ifølge Amnesty International har næsten halvdelen af de 998 henrettelser fundet sted i staterne Texas og Virginia. Da George W. Bush var guvernør i Texas eksekverede staten mere end 130 henrettelser. Amnesty International protesterer over henrettelserne i USA. Flere og flere lande er gået bort fra at henrette folk. I 2004 afskaffede Bhutan, Grækenland, Samoa, Senegal og Tyrkiet dødsstraffen. »Det er på tide at USA stopper de statssanktionerede drab. USA bør følge den positive globale tendens, der går i retning af at afskaffe dødsstraf«, siger Stig Nielsen, pressechef i Amnesty International i en pressemeddelelse: »Dødsstraf synes ikke at begrænse kriminaliteten i USA. Den er vilkårlig og rammer proportionelt flere personer, der er sorte, ressourcesvage samt ikke har råd eller adgang til en kompetent advokat«. Kina tegner sig for flest henrettelser i verden, mens USA ifølge Amnesty International er på fjerdepladsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her