Myanmar skal stå skoleret for FN

Myanmars regerende generaler er igen kommet i skudlinjen. Juntaen har forlænget demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyis husarrest og skal nu stå skoleret for FN. - Arkivfoto: AP
Myanmars regerende generaler er igen kommet i skudlinjen. Juntaen har forlænget demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyis husarrest og skal nu stå skoleret for FN. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Myanmar afviser i dag amerikanske beskyldninger om, at det militærledede land er en sikkerhedstrussel mod regionen. Afvisningen kommer, efter at FN's Sikkerhedsråd fredag - efter pres fra USA - for første gang nogensinde enedes om at drøfte menneskerettighederne i det sydøstasiatiske land, der tidligere hed Burma. Beslutningen i Sikkerhedsrådet blev taget, efter at Myanmars militære ledere havde forlænget Nobelprismodtageren Aung San Suu Kyis husarrest med endnu et år. I fare for at ryge ud af ASEAN Samtidig er der forlydender om, at Myanmars medlemsskab i det asiatiske samrbejde ASEAN er under revurdering. På grund af landets gentagne brud på menneskerettigheder er det stadig sværere for de andre asiatiske lande at være i selskab med militærstyret. »Disse beskyldninger er fuldstændig forkerte, sagde Myanmars informationsminister«, Kyaw Hsan. USA vil orientere om Myanmar USA's FN-ambassadør, John Bolton, sagde fredag, at han håber, at FN's generalsekretær, Kofi Annan, vil acceptere personligt at orientere Sikkerhedsrådet om situationen i Myanmar ved et møde bag lukkede døre i løbet af de kommende uger. Sikkerhedsrådet satte ikke nogen dato for, hvornår drøftelsen af Myanmar skal finde sted. Drøftelsen af Myanmar kommer dog ikke på Sikkerhedsrådets formelle dagsorden, hvilket ville have åbnet op for officielle erklæringer og resolutioner fra Rådets side. 'Moder Burmas' husarrest forlænget Den 60-årige Aung San Suu Kyi - 'Moder Burma' blandt demokratitilhængere - har siddet i husarrest siden maj 2003. Myanmars myndigheder informerede hende i sidste weekend om, at hendes husarrest er blevet forlænget med 12 måneder. Suu Kyis Nationale Liga for Demokrati vandt en jordskredssejr i 1990, men blev nægtet magten af landets militærjunta. Hun har tilbragt 10 af de seneste 15 år enten i fængsel eller i husarrest.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her