Valgobservatører fra vestlige lande kritiserer søndagens præsidentvalg i centralasiatiske Kasakhstan, der blev vundet af den siddende præsident, Nursultan Nasarbajev, med 91 procent af stemmerne. OSCE, Organisationen for Sikkherhed og Samarbejde i Europa, siger, at valget var præget af chikane af oppositionen og åbenbar snyd ved stemmeafgivningen. »Der var kun begrænsede muligheder for meningsfuld konkurrence mellem kandidaterne. Desuden var stemmeafgivningen problematisk i en ud af fire overvågede valglokaler«, hed det i en rapport fra OSCE valgobservatører. Syv år mere Ifølge den centrale valgkommission fik den 65-årige Nursultan Nasarbajev helt nøjagtig 91,01 procent af de afgivne stemmer. Hans nærmeste modkandidat, oppositionslederen Sjarmakhan Tujakbai, fik derimod kun 6,64 procent af stemmerne, hvilket var under halvdelen af, hvad exitpoll viste umiddelbart efter, valglokalerne lukkede søndag aften. Nasarbajev er med sejren sikker på endnu syv år på det olierige lands øverste post. Til 4.000 begejstrede tilhængere lovede han, efter valgresultatet blev kendt, at han vil fortsætte sit arbejde med at gøre Kasakhstan rigere og samtidig sikre landets etniske og politiske stabilitet. »Befolkningen i Kasakhstan vandt. Dette var en stemme for stabilitet. Der er ikke tale om en revolution«, sagde han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce