Syrien afviser i dag, at landet skulle være involveret i hemmelige forhandlinger med Israel, sådan som en britisk avis ellers har oplyst. »Syrien har intet at skjule. Vi afviser enhver form for hemmelige forhandlinger og handler altid i fuld offentlighed, meddelte det syriske nyhedsbureau SANA med en repræsentant for de syriske myndigheder som kilde. Flere opfordringer til fredssamtaler Dagbladet The Guardian har skrevet, at Saudi-Arabien, Egypten og Jordan har opfordret Syrien til at genoptage forhandlingerne med Israel, der blev afbrudt i 2000. SANA's kilde sagde, at oplysningerne om de hemmelige forhandlinger var blevet spredt af Israel, og at meldingerne havde til formål at »snyde den offentlige mening ved at få den til at tro, at Syrien giver efter for det stærke pres landet udsættes for«.
Syrien afviser hemmelige forhandlinger med Israel
Lyt til artiklen