Israels premierminister, Ariel Sharon, giver landets hær ordre til at etablere en sikkerhedszone i det nordlige Gaza for at forhindre, at militante palæstinensere gennemfører flere raketangreb hen over grænsen, oplyser israelsk radio. Sharon afgav sin ordre under et møde med en række embedsmænd og officerer med ansvar for landets sikkerhed. Ingen besættelse Sharon skal have opfordret til et 'energisk svar' på de palæstinensiske raketangreb. Ifølge flere medier vil hæren vente på, at vejret bliver bedre i området, før de går i gang med at etablere et ingenmandsland i det nordlige Gaza. Der bliver dog ikke tale om at genbesætte land, som tidligere blev på året blev rømmet efter 38 års besættelse, hed det.
Sharon beordrer sikkerhedszone i Gaza
Lyt til artiklen