CIA vidste at Irak havde skrottet atomprogram

Amerikanske soldater opmarcheret i Alaska i juli 2005, før de sendes afsted til tjeneste i krigen i Irak. - Arkivfoto: AP
Amerikanske soldater opmarcheret i Alaska i juli 2005, før de sendes afsted til tjeneste i krigen i Irak. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Hemmelige amerikanske operationer i Irak afslørede allerede i slutningen af 2002, at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben. Det dokumenteres ifølge en artikel i Time Magazine i en ny bog, der beskriver informationer fra hemmelige agenter, som CIA modtog - men valgte at overhøre. 30 agenter på plads Flere end 30 irakere var hvervet som hemmelige agenter til at infiltrere irakisk militær og indhente oplysninger om Iraks kernevåbenprogram. Agenterne havde ifølge bogen held med deres forehavende, og en strøm af informationer blev sendt til CIA i USA i slutningen af 2002. Konklusionen fra agenterne var, at Saddam Husseins atomprogram var blevet skrottet, men det overhørte CIA og rådede trods oplysningerne den amerikanske regering til at gå i krig med det formål at fjerne masseødelæggelsesvåben. Atomprogram nedlagt 10 år tidligere Det er journalist ved New York Times, James Risen, der har skrevet bogen. Han har tidligere afsløret de hemmeligbe aflytninger af amerikanerne, som sikkerhedstjenesten NSA foretager. Den kommende bog 'State of War: The Secret History of the CIA and Bush Administration' beskriver operationerne inde i Irak, og James Risen har talt med flere af agenterne. En af agenterne var den irakisk-amerikanske narkoselæge Sawsan Alhaddad, som blev hvervet for at tage til Irak for at lokke oplysninger ud af broderen, der arbejdede i forsvarsindustrien i landet. Alhaddads bror oplyste, at kernevåbenprogrammet allerede var blevet skrottet 10 år tidligere. De oplysninger gav Alhaddad videre til CIA. CIA orienterede ikke Det Hvide Hus Det samme gjorde ifølge bogen adskillige andre af de hemmelige agenter. Men CIA valgte ifølge James Risens kilder at ignorere informationen og ikke inddrage Det Hvide Hus. James Risen ventes at blive inddraget i udredningen omkring krigen, som justitsministeriet har indledt i forbindelse med lækagen omkring de hemmelige aflytninger af borgerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her