Redningsfolk graver med skovle og deres bare hænder i frostgrader for at komme ind til de indespærrede sårede i skøjtehallen i Bad Reichenhall i det sydøstlige Tyskland. Mindst 11 er blevet dræbt efter ulykken mandag, hvor taget på en skøjtehal brasede sammen. Ifølge BBC er ydervæggen tæt på at styrte sammen på skøjtehallen. Mindst seks personer er fortsat savnet, men tiden er ved at løbe ud for redningsfolkene, hvis der skal reddes flere ud af ruinen i live. Merkel udtrykker medfølelse Den tyske kansler Angela Merkel roser i dag redningsfolkenes indsats og udtrykker medfølelse med ofrene for tragedien. »Jeg vil på vegne af hele regeringen udtrykke den dybeste deltagelse i sorgen«, siger Angela Merkel. Mellem de dræbte er seks børn, mens 18 sårede er reddet ud fra den ødelagte skøjtehal. Det er endnu ikke klart, hvor mange mennesker, der var i skøjtehallen, da taget i går blev trykket ned, men det anslås at være omkring 50 personer. Den første forklaring på ulykken var, at taget faldt ned under vægten af enorme snemængder. Men den forklaring er myndighederne nu gået væk fra. Bygning var i dårlig stand En gruppe ishockey-spillere fik før ulykken at vide, at de af sikkerhedshensyn ikke kunne spille i hallen. Men hallen forblev åben for andre besøgende. Lokale beboere siger, at det var »velkendt«, at bygningen fra 1970'erne var i dårlig stand, og at taget lækkede. »Der er noget mystisk ved sagen. Vi har tidligere fået langt mere sne uden problemer«, siger pensionisten Erna Schweiger-Nolte til nyhedsbureauet AP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























