Al-Qaedas nummer to er muligvis dræbt

I et videoklip fra april 2002 vist på tv-kanalen al-Jazeera ses al-Qaedas nummer to, Ayman al-Zawahiri, siddende sammen med Osama bin Laden. Zawahiri formodes at være dræbt under et missilangreb i Pakistan. - Arkivfoto: AP
I et videoklip fra april 2002 vist på tv-kanalen al-Jazeera ses al-Qaedas nummer to, Ayman al-Zawahiri, siddende sammen med Osama bin Laden. Zawahiri formodes at være dræbt under et missilangreb i Pakistan. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Myndighederne i Pakistan er i dag ved at undersøge, om terrornetværket al-Qaedas næstkommanderende, Ayman al-Zawahiri, blev dræbt i et dødbringende amerikansk luftangreb fredag nær den afghanske grænse. »Vi undersøger det, og lige nu er vi ikke i stand til at sige ja eller nej«, sagde generalmajor Shaukat Sultan, talsmand for den pakistanske præsident og for det pakistanske militær. Angreb med ubemandet fly Kilder i CIA sagde, at de har ubekræftede meldinger om, at Zawahiri døde i angrebet, som blev foretaget med et ubemandet Predator-fly i Banjur-regionen. »CIA har indikationer af, at et højtstående al-Qaeda-medlem blev dræbt i et Predator-angreb i Banjur«, sagde en amerikansk efterretningskilde. »De har måske dræbt Zawahiri«, sagde kilden. 18 dræbt under angrebet Amerikanske medier rapporterede tidligere, at der var 18 dræbte som følge af det amerikanske angreb mod en pakistansk landsby. Ifølge tv-stationen ABC siger pakistanske militærkilder, at fem af de dræbte er »højtstående al-Qaeda-medlemmer«, hvis lig nu sendes til identifikation hos retsmedicinere. Ifølge kilderne kan et af ofrene være Zawahiri, der angiveligt ofte opholdt sig i landsbyen Mamund. Efterlyst for ambassadeangreb i Afrika Kilder i det amerikanske militær sagde til tv-stationen NBC, at angrebet havde ramt Zawahiri, som siden 1998 har været efterlyst af USA på grund af en formodet rolle i angrebene mod amerikanske ambassader i Afrika. Det amerikanske angreb blev foretaget med 10 missiler fra CIA's førerløse fly, rapporterede medierne. Den pakistanske indenrigsminister, Aftab Sherpao, sagde, at flere af de døde syntes at være udlændinge, som muligvis deltog i sabotageaktioner. »Men vi har ingen informationer om Zawahiri«, sagde indenrigsministeren. Stor dusør for Zawahiri Ifølge lokale øjenvidner ødelagde missilerne tre huse og dræbte fem kvinder, fem børn og otte mænd. NBC rapporterede, at dødstallet i landsbyen muligvis kunne nå op på 30. Et af de ødelagte huse tilhørte Gul Zaman, der er medlem af en anden, yderliggående islamisk gruppe, sagde indbyggere i landsbyen. USA har siden terrorangrebene 11. september 2001 haft udlovet en dusør på 25 millioner dollar (155 millioner kroner) for den 55-årige Zawahiri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her