Den amerikanske forfatter Peter Benchley er død, 65 år. Benchley var bedst kendt for bogen 'Jaws', der var grundlaget for det internationale filmfænomen, der på dansk hed 'Dødens Gab'. Han døde i sit hjem efter længere tids sygdom, oplyste hans familie søndag til Reuters. Benchley er også kendt for bøgerne 'The Deep' og 'The Island', der begge er blevet til store Hollywoodproduktioner. Filmen fik tre Oscars Han fik ideen til bogen 'Dødens Gab', da han læste om en fisker, der fangede stor hvid haj ud for Long Island. »Jeg tænkte ved mig selv: hvad ville der ske, hvis der dukkede én (haj) op, som ikke ville forsvinde igen. Det var grundideen til 'Dødens Gab'«, har Peter Benchley fortalt i et interview om bogen. I 1975 lavede Steven Spielberg bogen om til film. 'Dødens Gab' blev nomineret til fire Oscars og fik tre. Peter Benchley havde en statistrolle som journalist i filmen. Peter Benchley har desuden arbejdet som journalist på Washington Post, og i 1960'erne skrev han taler for den amerikanske præsident Lyndon Johnson.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























