Iransk avis indleder karikaturkonkurrence

Lyt til artiklen

Den iranske avis Hamshahri begyndte i dag at tage imod karikaturtegninger til en international konkurrence, der ifølge avisen skal modgå den verdensomspændende offentliggørelse af karikaturtegningerne af profeten Muhammed. Modsat hvad avisen tidligere havde bebudet afstod den fra at begrænse konkurrencens tema til karikaturtegninger over holocaust. I stedet hedder temaet 'Hvor går grænserne for Vestens ytringsfrihed?' Både holocaust og 'forbrydelser begået af USA og Israel' bliver dog foreslået af Hamshahri som mulige emner. Opfordrer Vesten til at bringe tegninger Hamshahri har opfordret vestlige aviser til at bringe den karikaturtegning, der vinder den iranske konkurrence. Konkurrencen bliver gennemført i samarbejde med Karikaturhuset i Iran, og sidste frist for indlevering af bidrag til avisen er 5. maj. Alle karikaturtegningerne vil sidenhen blive samlet i en bog. Holocaust en eventyrfortælling Hamshahri er den avis i Iran med det største oplag. Den ejes af bystyret i den iranske hovedstad, Teheran. Avisen blev gennem to år drevet af landets nuværende præsident, Mahmoud Ahmadinejad. Det skete, da han fortsat var Teherans borgmester. Ahmadinejad skabte international furore, da han kort efter at være blevet indsat som præsident opfordrede til udslettelse af staten Israel, foreslog at flytte israelerne til Europa eller USA samt betegnede nazisternes udryddelse af seks millioner jøder som en 'eventyrfortælling'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her