I de næste to uger er der ingen ture til de zoologiske haver i Egypten. De egyptiske myndigheder har besluttet at lukke Kairos zoo, efter fundet af 83 døde fugle. Landets Sundhedsministerium oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at seks af de døde fugle i Kairo Zoo er testet positive for den farlige fugleinfluenza-variant H5N1. Udover Kairo Zoo er syv andre statsejede zoologiske haver blevet lukket for to uger. Slagter zoo-fugle For at komme fugleinfluenzaen til livs er 563 fugle blevet slagtet i Kairo Zoo, som også har måtte tømme alle damme for vand. Zoo-arbejderne brugte søndagen på at desinficere alle bure for at få kontrol over situationen »inden katastrofen indtræffer«, som lederen af Kairo Zoo, Talaat Sidraus, sagde. Ingen mennesker smittet Der har været meldinger om fugleinfluenza i syv provinser i Egypten, siden det første tilfælde blev registreret i fredags. Omkring 1.000 stykker fjerkræ fra private husholdninger er blevet slagtet sammen med 10.000 høns fra en hønsefarm nord for Kairo. Der har endnu ikke været nogen tilfælde af smittede mennesker i Egypten. Breder sig Lørdag blev Frankrigs første tilfælde af H5N1 påvist i en død and i hovedstaden Paris. I det nordøstlige Tyskland blev 28 nye tilfælde af fugleinfluenzaen registreret lørdag. Meldingen kom, efter at store dele af Østersø-øen Rügen fredag blev afspærret og erklæret for fugleinfluenza-zone. Også i Rumænien og Indien er der konstateret fugleinfluenza. I Indien er otte personer indlagt på hospitalet, og de bliver nu testet på Det Nationale Institut for Virologi. Ifølge direktøren for instituttet, Milind Gore, foreligger resultatet af prøverne om tre dage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























