Formodede militante dræbt i Saudi-Arabien

Lyt til artiklen

Saudiske styrker har dræbt fem militante, som mistænkes for at deltage i et al-Qaeda angreb på et af verdens største olieraffinaderier i fredags. Det oplyser det saudiske indenrigsministerium ifølge Reuters. Belejrede villa De fem mistænkte blev dræbt, da der omkring daggry opstod en skudepisode, efter at sikkerhedsstyrker havde belejret de mistænkte i en villa i det østlige Riyadh. Udover de fem dræbte er én blevet anholdt. Attentatforsøg mod raffinaderi »Tidligt i morges stormede sikkerhedsstyrker en bygning i det østlige Riyadh. Huset blev brugt af en kriminel bande, som anvendte bygningen som centrum for angreb og korruption«, oplyser myndighederne ifølge Reuters. Fredag søgte selvmordsbombere at gennemføre et angreb på det kæmpemæssige olieraffinaderi i Abqaiq i den østlige del af Saudi-Arabien. To af angriberne og to sikkerhedsfolk blev dræbt under fredagens angreb.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her