USA og Storbritannien har ikke planer om at trække deres soldater ud af Irak i løbet af foråret 2007, sådan som to britiske søndagsaviseraviser, The Sunday Telegraph og Sunday Mirror, skriver. Det sagde en talsmand for de amerikanske styrker i Irak søndag formiddag, og han gentog tidligere amerikanske udtalelser om, at der ikke findes nogen tidsplan for, hvornår den amerikanskledede koalition i Irak trækkes ud af landet. De to britiske aviser citerer en anonym embedsmand i det britiske forsvarsministerium for oplysningerne om tilbagetrækningen. »Avisrapporter om tilbagetrækning af udenlandske styrker fra Irak er komplet forkerte, svarede Barry Johnson, talsmand for de amerikanske styrker i Bagdad.
USA: Rapporter om tilbagetrækning er forkerte
Lyt til artiklen