Knoglefabrik afsløret i Indien

- Arkivfoto: Thomas Borberg
- Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Mere end 20 menneskeskeletter lå side om side og spejlede sig i solen, da politiet sidste uge kom forbi en lille landsby ved bredden af floden Bhagirathi i Indien. Skeletterne lå til tørre efter at være blevet sprøjtet med kemikalier, der skal hjælpe med at bevare knoglerne. Det indiske politi kalder fundet en 'knoglefabrik' og mener, at de har afsløret ulovlig handel med menneskeknogler, skriver nyhedsbureauet Reuters. Fundet i floden En landsbyboer, der er kendt for tidligere at have handlet med knogler, har fortalt, at han har fundet nogle af ligene i floden. Resten af ligene er hentet ved et krematorium, hvor ligene er blevet efterladt af fattige pårørende. I Indien koster en kremering op til 9.000 rupees (omkring 1.300 kroner), hvilket mange familier ikke har råd til. Optrevler netværket Det indiske politi har ikke anholdt landsbyboeren, men siger, at man er i gang med at optrevle et netværk i den illegale skelethandel. »Skeletfabrikken eksisterer, og vi prøver nu at sætte brikkerne på plads i puslespillet for at styr på denne sag«, siger N.K. Biswas, der er chefinspektør hos Burdwan politi, der ligger cirka 200 kilometer nord for Kolkata, tidligere kendt som Calcutta. Politiet oplyser, at de vil se på, hvorvidt fundet af de mange skeletter kan have noget at gøre med lig, der forsvinder fra muslimske gravpladser. Ender på skoler Mange af knoglefabrikkens skeletter ender som modeller på skoler. Ofte ender de i Kolkata, der før i tiden selv var et omdrejningspunkt for salg af menneskeskeletter. Dengang blev skeletter fra Kolkata solgt til blandt andet Europa. Det blev der sat en stopper for i slutningen af 1980'erne, da forskellige menneskerettighedsorganisationer satte spørgsmålstegn ved, hvor skeletterne kom fra. Nemt at få fat i skeletter Men selv om det er ulovligt at handle med skeletter i dag, så er det stadig nemt at få fat i et menneskeskelet i Kolkata. Og det er i hvert fald en forsker glad for. »Du kan ikke undervise i kringlet humananatomi med en kunstig model«, siger Debabrata Kar, der er leder af anatomiafdelingen i et ledende medicinalforskningscenter i Kolkata.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her