Læger til USA: Stop tvangsfodring af fanger

Forholdene for fangerne i den amerikanske fangelejr i Guantanamo er ofte blevet kritiseret. Nu kræver en gruppe læger, at tvangsfodring af sultestrejkende standses. - Arkivfoto: AP
Forholdene for fangerne i den amerikanske fangelejr i Guantanamo er ofte blevet kritiseret. Nu kræver en gruppe læger, at tvangsfodring af sultestrejkende standses. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Læger fra Storbritannien, USA, Irland, Tyskland, Australien, Holland og Italien fastslår, at fanger i den amerikanske Guantanamo fangelejr i Cuba har ret til at sultestrejke og modsætte sig lægers indgriben. Gruppen af læger har ifølge CNN og BBC valgt at reagere, efter det er kommet frem, at det amerikanske militær fastspænder fanger under behandling og tvangsfodrer dem under de seneste måneders sultestrejker. »Tvang må ophøre« »Vi anmoder indtrængende den amerikanske regering om at sikre, at de indsatte bliver tilset af uafhængige læger og at teknikker som for eksempel tvangsfodring og fastspændings-stole ikke længere benyttes«, skriver lægerne i et åbent brev til de amerikanske myndigheder i det medicinske tidsskrift 'The Lancet'. Lægerne pointerer, at den verdensomspændende lægelige organisation 'World Medical Association' specifikt forbyder brugen af tvangsfordring i to deklarationer fra 1975. USA har underskrevet de to deklarationer. Læger kan drages til ansvar »Læger, der overtræder retningslinier som disse, skal stå til regnskab over for deres nationale lægelige organisationer«, anfører de 250 læger i brevet. Også menneskerettighedsgrupper, religiøse organisationer og flere regeringer har kritiseret behandlingen af sultestrejkende fanger i Guantanamo. Og flere har opfordret USA til at lukke lejren. Slanger med flydende ernæring Personalet på Guantanamo har ført en slange med flydende ernæring gennem næsen ned i maven på fanger, der sultestrejkede. Og de har gjort brug af en stol til fastspænding af fangerne under behandlingen. Advokater for det amerikanske militær har anført, at tvangsfodringen blev gjort af hensyn til fangernes helbred.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her