Hamas vil forhandle - men ikke med Israel

Den kommende premierminister for de palæstinensiske selvstyreområder, Hamas-lederen Ismail Haniyeh lagde ud med en mild tale, da han blev taget i ed. - Foto: AP
Den kommende premierminister for de palæstinensiske selvstyreområder, Hamas-lederen Ismail Haniyeh lagde ud med en mild tale, da han blev taget i ed. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den kommende palæstinensiske Hamasregering vil forhandle fred. Ikke med Israel, men med Mellemøstenkvartetten, EU, FN, USA og Rusland. Det sagde Ismail Haniyeh, der om få dage tages i ed som det palæstinensiske selvstyres ministerpræsident, mandag i en tale til det palæstinensiske parlament. »Regeringen er parat til en dialog med Kvartetten. EU har støttet vores folk med økonomisk hjælp og med støtte til vor frihed. Vi ønsker et godt forhold til Europa, men vi forventer også, at Europa ændrer nogle af sine holdninger til konflikten«, sagde Haniyeh. Mildere tale end ventet Talen var mildere i tonen, end mange havde ventet, og var klart henvendt til det internationale samfund, der har truet med at skære al støtte til det palæstinensiske selvstyres offentlige budgetter, det øjeblik Haniyehs regering overtager styret. Det ventes at ske onsdag eller torsdag. Hamas har det seneste årti sendt over 50 selvmordsterrorister til Israel, hvilket har bragt organisationen på EU's og USA's liste over terrororganisationer. Haniyeh opfordrede EU til fortsat at støtte det palæstinensiske folk og lovede, at »enhver stat vil kunne følge, hvordan pengene bruges øremærket, og sikre sig, at de ikke går til Hamas«. Folkets krav om fred Haniyeh talte om det palæstinensiske folks krav på fred. Han sagde, at hans regering håber, at besættelsen - han nævnte ikke Israel med et ord - vil trække sig tilbage, så der kan oprettes en palæstinensisk stat baseret på 1967-grænsen og med Jerusalem som hovedstad. Det er det samme krav, som den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, og Yassir Arafats Fatahbevægelse i årevis har stillet, og en klar modsigelse af Hamas' eget charter, der kræver Israel tilintetgjort og erstattet af en islamisk stat i det område, der udgør Israel, Gaza og Vestbredden. Tror ikke på Hamas Parlamentsmedlemmer fra Fatah, der tabte valget i januar, afviste Haniyehs forsonende ord. »Jeg giver ikke min stemme i tillid til den regering, for den varetager ikke det palæstinensiske folks basale interesser, det hele er slogans«, sagde den tidligere chefforhandler Saeb Erekat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her