Mindst 15 personer har mistet livet ved et bilbombeangreb i den hellige by Najaf i Irak. Eksplosionen fandt sted i nærheden af Imam Ali-moskéen, som er et de helligste steder for det shiamuslimske befolkningsflertal i Irak. Puster til spændinger Et angreb i Najaf synes skræddersyet til at puste til spændingerne mellem sunni- og shiamuslimer i Irak. Moskeen i byen rummer profeten Muhammeds barnebarns grav, og enhver aggression mod helligsdommen opfattes som alvorligt overgreb. Byen er underlagt betragtelige sikkerhedsforanstaltninger, som altså alligevel ikke formåede at forhindre dagens angreb. Magttomrum giver bange anelser Angrebet kommer desuden på et tidspunkt, hvor de nye irakiske ledere kæmper for at samle en regering. Valget fandt sted for fire måneder siden, men der er fortsat store besværligheder. Og magttomrummet frygtes at øge risikoen for en borgerkrig i fuld skala i det krigshærgede land. Presset på premierminister Ibrahim al-Jaafari er stort, men al-Jaafari har hidtil afvist både sunnimuslimer og kurdere, der har krævet hans afgang. Også i premierministerens egen lejr er der folk, der mener, at han bør gå af. Amerikansk angreb i 2004 Det er ikke første gang siden Saddam Husseins fald i 2003, at der er voldsomheder i Najaf. I eftersommeren 2004 havde kernetropperne i den oprørske shiamuslimske præst al-Sadrs Imam Mahdi Hær forskanset sig ved moskéen i forbindelse med voldsomme amerikanske angreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























