Varslet om oversvømmelser rykker op ad Elben i Tyskland. Overalt langs den store flod opruster beredskabsfolk arbejdet med at bygge diger med millioner af sandsække, og flere områder er ramt af katastrofealarm. I dag nåede det truende højvande frem til Neu Darchau i Niedersachsen, og den svulmende flod er dermed kun omkring 80 kilometer fra storbyen Hamburg. Digerne er for skrøbelige Eksperter frygter, at højvandet vil fortsætte påsken over, selv om oversvømmelserne sandsynligvis har toppet. De skrøbelige diger vil have svært ved at modstå presset fra vandet i alt for mange dage. Så hvis ikke vandet trækker sig hurtigere tilbage, vil vandmasserne få frit løb indover store landområder, udtaler beredskabsfolk til den tyske tv-station ZDF. Derfor overvejes yderligere evakueringer af folk fra de truede områder. 7,49 meter over normalen Ved Neu Darchau nåede oversvømmelsen op til 7,49 meter over den normale vandstand. Blot 15 kilometer derfra, i den oversvømmede by Hitzacker, ser det ud til, at vandet er stagneret 7,59 meter over normalen. »Oversvømmelserne bliver længe endnu. Jeg regner med, at højvandet varer mindst en uge mere«, siger en talsmand for myndighederne i Niedersachsen til Franfurter Algemeine. Hamburg er velforberedt Talsmænd for myndighederne i Hamburg frygter dog ikke vandet fra Elben. De er velforberedt på oversvømmelserne og mener, at havnene og bredden af floderne vil tage toppen af vandmasserne. »Vi har mere respekt for en stormflod fra Nordsøen. Oversvømmelser inde fra landet rammer ikke Hamburg alvorligt«, siger en talskvinde. Kansleren lover mere hjælp Kansler Angela Merkel var søndag både med fly over de oversvømmede områder og nede i vandhøjde for at besigtige arbejdet med at konstruere diger. »Højvandet har antaget dramatiske former«, sagde Angela Merkel, da hun besøgte oversvømmede Hitzacker. Kansleren lovede yderligere hjælp til katastrofeområderne og roste beredskabsfolkene for deres utrættelige arbejde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























