Berlusconi haler ind på Prodi

Romano Prodi og Silvio Berlusconi har været op at skændes under de politiske debatter. - Foto: AP
Romano Prodi og Silvio Berlusconi har været op at skændes under de politiske debatter. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den italienske centrum-venstre koalition ser ud til at vinde parlamentsvalget. Men flertallet i Senatet bliver mere snævert end først antaget. Det viser de første to prognoser. To exitpolls, der blev offentliggjort umiddelbart efter valgstederne lukke gav ellers Romano Prodi et komfortabelt forspring i forhold til Silvio Berlusconi. Spinkelt flertal Romano Prodis centrum-venstre samarbejde opnår ifølge en beregning fra Nexus-instituttet 158 pladser i Senatet mod 151 til premierminister Silvio Berlusconis centrum-højre alliance. Også Piepoli-instituttet spår nu en uhyre ligelig fordeling i Senatet. Nemlig 157 sæder til centrum-venstre og 152 til centrum-højre. Efter de to exitpolls fra henholdsvis det statslige RAI-tv og den private satellitkanal Sky kom der pessimistiske meldinger fra Silvio Berlusconis folk. »Vores koalition har tabt valget«, sagde senator Paolo Guzzanti fra Forza Italia: »Mandaterne kan ændre sig lidt, men det står klart, at centrum-venstre har vundet og centrum-højre har tabt. Nu bliver det vores opgave at organisere oppositionen«. Italien vil ud af Irak Holder målingerne stik vil Italien rykke tættere på mod EU´s centrum. Den 66-årige Prodi, som er tidligere regeringschef og forhenværende formand for EU-Kommissionen. Berlusconi har været EU-skeptiker og har i stedet satset på særlige partnerskaber med præsident George W. Bushs USA og præsident Vladimir Putins Rusland. Romano Prodi har bebudet, at alle 2600 italienske soldater i Irak vil blive hentet hjem så hurtigt som praktisk muligt, efter at Berlusconi havde indledt en tilbagetrækning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her