Rice: FN må gribe ind over for Iran

Condoleezza Rice opfordrer til »stærke skridt« mod Iran. - Foto: AP
Condoleezza Rice opfordrer til »stærke skridt« mod Iran. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Irans udmelding om, at landet er i besiddelse af beriget uran, kræver en voldsom reaktion. Det siger USA's udenrigsminister Condoleezza Rice. Hun understreger endnu engang USA's ønske om at få FN's Sikkerhedsråd på banen. »Jeg mener, at Sikkerhedsrådet er nødt til at tage Irans udmelding op til overvejelse«, siger Rice og opfordrer Sikkerhedsrådet til at »tage stærke skridt for at sikre, at det internationale samfunds troværdighed kan opretholdes«. På diplomatisk spor Rice gjorde det ikke klart, hvilke skridt hun ønsker, der skal tages, men en talsmand for Det Hvide Hus siger, at politiske og økonomiske sanktioner er en mulighed. USA's forsvarsminister Donald H. Rumsfeld afviser at bevæge sig ud i »fantasiland« med spekulationer omkring et forestående amerikansk angreb på Iran. »USA er på det diplomatiske spor«, siger Rumsfeld. Fredelige hensigter Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad annoncerede tirsdag, at Iran kan berige uran, men at landet kun har fredelige hensigter. Ifølge flere eksperter mangler Iran stadig udstyr og teknologi for at kunne producere atomvåben. Det afviser Condoleezza Rice imidlertid. Hun mener, at Iran er meget tæt på at have den nødvendige teknologi til at producere atomvåben. Hun ser Irans udmelding som endnu et bevis på, at Iran ikke overholder de betingelser, som det internationale samfund har sat. Modstand mod sanktioner FN's Sikkerhedsråd mødes sidst på måneden, hvor de vil forholde sig til Condoleezza Rices ønske om »stærke skridt«. Rusland og Kina, der begge har vetoret i Sikkerhedsrådet, er modstandere af sanktioner mod Iran.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her