Iran fortalte i dag den besøgende chef for FN's atomenergiagentur, Mohamed ElBaradei, at det ikke vil bøje sig for kravet om at indstille arbejdet med at berige uran. Irans atomforhandler, Ali Larijani, konstaterede, at FN's Sikkerhedsråds opfordring til Iran om at suspendere berigelsen »ikke var ret vigtig«. Kan berige uran Det iranske styre meddelte tirsdag, at iranske atomteknikere har haft held til at berige uran, så det bliver til atombrændsel. »Enhver handling må være rimelig og logisk. Vi samarbejder på en konstruktiv måde med agenturet (IAEA), og ElBaradei er her, og inspektørerne og kameraerne er her, så sådanne forslag er ikke ret vigtige for at få løst problemet«, siger han. Mistanke om atomvåben Sikkerhedsrådet har sat 28. april som frist til Iran til at stoppe atomberigelsen. Styret i Teheran er under mistanke for at være i færd med at fremstille atomvåben. ElBaradei sagde, at forhandlinger om de »svære og vigtige« emner vil fortsætte. Tidligere på dagen afviste den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, atter kravet fra FN om at indstille berigelsen af uran. »Vi er en atommagt« »Situationen er helt forvandlet. Vi er en atommagt«, sagde Ahmadinejad. »Vi vil ikke forhandle om vores rettigheder med nogen som helst«, sagde præsidenten. Det iranske styre erklærer, at atomaktiviteterne tjener til at udbygge den fredelige atomenergi.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø