Den bosnisk-serbiske flygtning Ratko Mladic er ikke vant til at blive udfordret. Og slet ikke med humor. Det er netop hvad to danske kunstnere gør i Beograd i disse dage. Den krigsforbryder-tiltalte tidligere hærleder Ratko Mladic bliver ifølge nyhedsbureauet AP hængt ud af danskerne på klistermærker over hele den serbiske hovedstad. Til angreb på nationalister »Vi kunne ikke have, at de serbiske nationalister fik lov at skabe deres dagsorden til fordel for Mladic. Så vi går til modangreb med klistermærker«, siger den ene af de to kunstnere, Jan Egesborg til Politikens netavis. Danskerne forsøger at få den tidligere hærleder til at overgive sig for at blive udleveret til domstolen i Haag, hvor flere tiltaler om krigsforbrydelser venter på den bosniske serber. Våbnet i kampen mod nationalisterne i Serbien er lyseblå klistermærker med provokerende udsagn. »Overgiv dig« »Vi ved, hvor du har sex«, står der på på serbisk på en af klistermærkerne. »Vi ved, du er en kujon«, udfordrer en anden. På andre mærker står der »vi ved, hvor du er« og »vi ved, hvor du gemmer dig«. Teksten på mærkerne afsluttes med ordet »surrend« - eller »overgiv dig« direkte møntet på den øverstbefalende for de bosnisk-serbiske tropper under krigen mellem 1992 og 1995. Rejser rundt for at udfordre despoter De to danskere Jan Egesborg og Pia Bertelsen kalder sig for 'Surrend' og med det grundbudskab rejser de rundt i verden og udfordrer despoter. Danskerne har tidligere udfoldet deres provokerende plakat- og annonce-kunst i Berlin, London, New York, Malmö, Bagdad og i Zimbabwes hovedstad Harare. Tidligere denne uge satte serbiske pro-Mladic nationalister plakater op i hovedstaden med en uniformeret Ratko Mladic, der gør honnør. Det var et oplagt mål for danskernes klistermærker. Mærker deler serberne Pia Bertelsen fortæller, at »Vi ved, hvor...«-citaterne er inspireret af George Orwells tema over 'Big Brother', som overvåger os alle. »Vi er ikke politiske aktivister. Vi vil bare have folk til at stoppe op og tænke - og måske grine lidt«, siger Pia Bertelsen til AP. Men ifølge AP var det ikke alle serbere, der grinte, da de så klistermærkerne. Mærkerne delte serberne mellem tilhængere og modstandere af Mladic. Den 25-årige studerende Ana Ladjanovic kaldte det en »super ide« at provokere med mærkerne. »De skulle ikke blande sig i noget, de ikke forstår«, mente derimod den 48-årige ingeniør Branko Odalovic ifølge AP. b>Frist for udlevering af Mladic Serbien har fået frist til 30. april til at overgive Ratko Mladic til Haag til retsforfølgelse. Den serbiske regering er fanget mellem hensynet til serbiske nationalister, der opfatter Mladic som en helt og EU, som truer med at lægge Serbiens ønske om optagelse i fællesskabet på is.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























