Irakisk premierminister trækker sig

Premierminister Ibrahim al-Jaafari trækker sig, så der kan findes en ny shiamuslimsk leder af den irakiske regering. - Arkivfoto: AP
Premierminister Ibrahim al-Jaafari trækker sig, så der kan findes en ny shiamuslimsk leder af den irakiske regering. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Flere måneders pres blev tilsidst for voldsomt. Så nu bøjer den irakiske premierminister Ibrahim al-Jaafari sig og opgiver kravet om, at han skal lede den irakiske regering. »Jeg kan ikke tillade mig at være en forhindring - eller vise mig at blive en forhindring«, siger Ibrahim al-Jaafari. Det politiske klima har været anspændt i flere måneder i Irak, og det er ikke lykkedes for politikerne at danne en funktionsdygtig regering efter valget. Ny leder skal findes Premierministerens beslutning åbner muligheden for at irakisk politik kan bevæge sig ud af et dødvande og forhåbentlig også gyde olie på de oprørte vande i den borgerkrigslignende situation, landet er havnet i. Der skal nu findes en ny shiamuslimsk leder til den kommende regering. Amerikanerne håber, Ibrahim al-Jaafaris afgang kan bane vej for en samlingsregering, så USA kan overgive magten og begynde tilbagetrækningen af de første af 133.000 amerikanske soldater. Politisk lammelse Efter det forholdsvis fredelige valg 15. december sidste år har landet været politisk lammet i bestræbelser på at få det besværlige religiøst-politiske regnestykke i parlamentet til at gå op. De tre store blokke i Irak, shiamuslimer, sunnimuslimer og kurdere, har ikke været synderligt villige til at give plads for hinanden. Borgerkrigslignende tilstande Og efter bombningen mod den hellige shiamuslimske moske i Samarra 22. februar, har landets politiske krise udviklet sig til borgerkrigslignende tilstande mellem blokkene. Især sunni- og shia-muslimer har udvekslet terrorangreb, gengældsaktioner og sporadiske henrettelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her