Tusinder på flugt fra kampe i Sri Lanka

Padma Kumari (i midten) sørger efter at have fundet sin mand på lighuset i Colombo. Han var soldat og blev dræbt ved et selvmordsangreb tirsdag.   Foto: AP
Padma Kumari (i midten) sørger efter at have fundet sin mand på lighuset i Colombo. Han var soldat og blev dræbt ved et selvmordsangreb tirsdag. Foto: AP
Lyt til artiklen

Sri Lankas hær angreb onsdag oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre (LTTE) fra fly og med artilleri i den nordøstlige del af landet, og tusindvis af mennesker meldes på flugt. Myndighederne svor, at de vil blive ved med at angribe partisaner fra De Tamilske Tigre (LTTE) med koordinerede operationer mellem landets luft-, flåde- og hærstyrker. Oprørerne truede med at gengælde angrebene. Freden er truet Angrebene var de første fra militæret siden 2002, hvor der blev indgået en våbenhvile med de tamilske oprørere. Freden synes nu for alvor at være truet. Eskaleringen af konflikten sker, efter at LTTE gennemførte et angreb mod landets hærchef tirsdag. Hærchefen, Sarath Fonseka, blev hårdt såret, og 10 livvagter blev dræbt af en kvindelig selvmordsbomber, der foregav at være gravid, da hun sprængte sig selv i luften i hærens hovedkvarter. Onsdagens militære modsvar kan ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) have fået flere tusinde til at flygte fra deres hjem. Andre meldinger taler om titusinder af flygtninge. Angreb fortsætter UNHCR's repræsentant i landet, Amin Awad, konstaterede, at der intet kan siges med sikkerhed lige nu om antallet af flygtninge. »Vi har endnu ikke haft adgang til området. Vi ønsker at få adgang og har opfordret til en pause i fjendtlighederne«, sagde han. Et medlem af regeringen, planminister Keheliya Rambukwella, sagde, at angrebene vil fortsætte, så længe LTTE angriber sikkerhedsstyrkerne. Men regeringen understregede, at den er indstillet på at fortsætte fredsprocessen i Sri Lanka og forhandle om en løsning på konflikten med de tamilske separatister, der kæmper for deres eget hjemland. Konflikten har kostet omkring 60.000 menneskeliv i de seneste tre årtier. En våbenhvile, der blev indgået i 2002, er ifølge regeringen stadig i kraft trods kampe tirsdag, hvor hæren efter selvmordsattentatet bombede LTTE-både i det nordøstlige Trincomalee-distrikt. Til gengæld dræbte LTTE tre civile og sårede 13 andre. Fordømmer vold Over 15.000 mennesker flygtede fra de nordøstlige områder efter luftangrebene, skrev websitet Tamilnet, der støtter LTTE. Mindst 80 mennesker er blevet dræbt i de seneste to uger. USA og en lang række andre lande har fordømt LTTE for at genoptage volden. Tirsdagens selvmordsangreb er det første, LTTE har fået skyld for siden februar 2002, hvor der blev indledt fredsforhandlinger under norsk ledelse. Nye fredsforhandlinger blev for nylig udsat på ubestemt tid. Efter et møde med den norske fredsmægler Jon Hanssen-Bauer for få dage siden oplyste LTTE, at bevægelsen ikke vil deltage i fredsforhandlingerne, før »normale tilstande er genoprettet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her