Vi kan ikke finde ham! Serbiens reaktion på EU's beslutning om at droppe forhandlinger om tættere samarbejde kom prompte. EU's begrundelse er, at den krigsforbrydertiltalte Ratko Mladic stadig ikke er udleveret til FN's krigsforbryderdomstol. Har optrevlet net Men Serbien forsikrer, at landets regering og sikkerhedsstyrker gør alt, hvad der står i deres magt, for at finde ham: »Eftersom vi har fået optrevlet hele hans net af hjælpere, må Ratko Mladic nu gemme sig helt på egen hånd. Det svære er nu at finde hans skjulested«, siger den serbiske premierminister, Vojislav Kostunica, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Beograd skuffer EU's udvidelseskommissær, Olli Rehn, besluttede i dag at suspendere forhandlingerne om en samarbejdsaftale med Serbien og Montenegro efter råd fra krigsforbryderdomstolens chefanklager, Carla Del Ponte. »Hendes vurdering af Serbiens samarbejde med krigsforbryderdomstolen er negativ«, siger Olli Rehn: »Det er skuffende, at Beograd ikke har været i stand til at lokalisere og arrestere Mladic som lovet. Det her handler om at skabe en retsstat og et demokratisk modent land«. Meld dig selv, Mladic! Men den serbiske regering forsikrer, at man gør tilstrækkeligt: »Eftersom vi har gjort alt, der står i vores magt, er jeg overbevist om, at det ville have været bedre ikke at udskyde EU-drøftelserne«, siger Kostunica. Han opfordrer nu Mladic til at melde sig selv for ikke at forvolde »alvorlig skade på vor stats nationale interesser«. »Det ville være bedst, hvis Ratko Mladic fulgte andre officerers eksempel og tog til Haag«, siger premierministeren ifølge Reuters. Handelsfordele Den såkaldte stabilitets- og associeringsaftale, som EU begyndte at forhandle sidste år, ville give Serbien og Montenegro en række handelsfordele. Men aftalen ses samtidig som et afgørende første skridt i retning af forhandlinger om medlemskab af unionen - og derfor ventes kommissionens beslutning at skabe politisk krisestemning i den serbiske regering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























