Medicinalgigant brugte børn til ulovligt eksperiment

Pfizers hovedkvarter i New York. - Foto: AP
Pfizers hovedkvarter i New York. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Børnene var egentlig indlagt med meningitis og blev behandlet af med godkendt antibiotika af Læger uden Grænser. Men derudover var omkring 100 af dem - uden at vide det - også en del af et eksperiment foretaget af firmaet Pfizers egne læger, hvor et produkt fra medicinalgiganten skulle testes. Vidste ikke, det var et forsøg Konklusionen fra et ekspertteam, der har undersøgt forsøgene på hospitalet i Nigeria i 1996, er klar: Forsøget skete uden de nødvendige tilladelser og var en »klokkeklar udnyttelse af de uvidende«, skriver de i deres udførlige rapport om forsøgene.´ Blandt andet havde medicinen aldrig tidligere været brugt til børn med meningitis, og der er ingen tegn på, at hverken børnene eller deres forældre blev informeret om dette. Skult rapport Den kontroversielle rapport har været skjult for offentligheden i fem år, på trods af anmodninger fra pårørende og fra pressen om at se eksperternes vurdering af sagen. Hvorfor vides ikke. En advokat for børnenes familier siger, at han mener, der kun findes tre eksemplarer af rapporten. Han har i årevis forsøgt at få fat i en af de tre kopier, og kom kun tæt på en enkelt gang, hvor han sporede et eksemplar til en bankboks i Nigeria. Den blev dog meldt stjålet, inden advokaten nåede at få fat i den. »Det lyder som en krimihistorie, som John le Carré«, siger advokaten ifølge Washington Post. Samme avis har nu endelig fået fat i rapporten via en kilde, der ønsker at være anonym »af hensyn til sin egen sikkerhed«. Mens epidemien rasede Pfizer understreger, at forsøgene havde et »udelukkende filantropisk motiv«, idet virksomheden blot ville hjælpe med at bekæmpe en epidemi, der ultimativt dræbte mere end 15.000 afrikanere. Men den forklaring forkaster eksperteamet. De mener, at Pfizers læger blot fuldførte deres opgave på hospitalet med at teste medicinen og derefter »gik igen, mens epidemien fortsat rasede«. Fortryder sin medvirken En af hovedkilderne til rapporten var Pfizers ansvarlige for forsøget, Abdulhamid Isa Dutse. Han anklager blandt andet Pfizer for at holde ham hen i forhold til resulaterne af forsøget og mener, at hans position som hovedansvarlig var en tom titel, og at det reelle ansvar altså lå et andet sted i virksomheden. »Jeg har stolet på folk, og jeg er skuffet. Jeg fortryder hele sagen, og jeg undrer mig over, hvorfor i alverden jeg gik med til det«, siger han i rapporten. Konventionsbrud Ifølge rapporten brød medicinalgiganten med den nigerianske lovgivning og med både de internationale etiske regler for medicinalforsøg samt FN's børnekonvention. Fem børn døde efter behandlingen med den ikke godkendte medicin, og andre viste tegn på ledbetændelse. Der er dog ingen beviser for, at medicinen spillede ind på dette. Seks andre børn døde ligeledes, mens de tog et sammenligneligt produkt. Pfizers børneforsøg i Nigeria blev første gang omtalt i december 2000 i en række kritiske artikler i Washington Post. Her førte det til demonstrationer i Nigerias gader og krav om en reform på området.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her