Hemmelig 11. september-video offentliggøres

Der har tidligere været offentliggjort billeder fra Pentagon 11. september 2001, men det er første gang, angrebet kan ses på film. - Foto: AP
Der har tidligere været offentliggjort billeder fra Pentagon 11. september 2001, men det er første gang, angrebet kan ses på film. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I åris har de amerikanske myndigheder bekæmpet offentliggørelsen af det øjeblik, et kapret American Airlines-fly rammer det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i forbindelse med terrorangrebet 11. september 2001. På overvågningskameraernes grynede billeder ses det, hvordan Flight 77 brager ind i bygning fra nærmest horisontal vinkel og fremkalder en kraftig eksplosion. 184 personer blev dræbt på stedet. Har tidligere afvist Videoens offentliggørelse kommer efter at Judicial Watch, en borgerretsgruppe, der kæmper for større offentlighed i forvaltningen, har søgt om aktindsigt i, hvad der skete. Det gjorde de allerede i 2004, men dengang afviste myndighederne at udlevere videoen med begrundelsen, at den var en del af en større undersøgelse af al-Qaedas metoder. Desuden har klippene været en del af sagen mod den såkaldt 20. flykaprer, franskmanden Zaccarias Moussaoui, der for nylig blev idømt fængsel på livstid for sin rolle i terrorangrebet. Ifølge en talskvinde fra det amerikanske forsvarsministerium besluttede regeringen efter sagens afslutning, at optagelserne af angrebet derefter kunne offentliggøres. Aflivning af myter Gruppen Judicial Watchs mål med offentliggørelsen er at aflive myter og konspirationsteorier omkring flystyrtet - nogle teoretikere har eksempelvis hævdet, at flyet blev skudt ned i luften, og at Pentagon blev ramt af et missil. »Vi har ønsket at komme disse teorier til livs, og én af de ting, konspirationsteoretikerne har kunnet pege på, er jo, at optagelserne ikke har været offentliggjort. Mit synspunkt er, at retfærdigheden ikke er sket fyldest, når der er folk, der mener, at disse ofre blev myrdet af regeringen og aldrig befandt sig på et fly. Lad os få de historiske fakta på plads«, siger chefen for Judicial Watch, Tom Fitton, til Washington Post. Umiddelbart er det vanskeligt at se, hvordan optagelserne kan mane alle vidtløftige teorier i jorden, mener David Yancey, hvis hustru blev dræbt ved angrebet. Optagelserne er ikke detaljerede nok, siger han: »Jeg tror ikke på teorierne, men jeg kan virkelig ikke se, hvordan optagelserne kan stoppe nogen spekulationer overhovedet«, siger David Yancey til avisen. Første gang det kan ses på film Fotografier, der blev offentliggjort i 2002 har vist det øjeblik, det kaprede fly fløj ind i Pentagon, men det er første gang, forløbet vises på video. Flystyrtet skete kort tid efter, at to andre kaprede fly fløj ind i World Trade Center i New York. Et fjerde fly styrtede ned i Pennsylvania.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her