Stormagter stiller krav til Iran

Et satellitfoto fra 12. februar viser det iranske atomberigelsesanlæg ved Isfahan. - Arkivfoto: AP
Et satellitfoto fra 12. februar viser det iranske atomberigelsesanlæg ved Isfahan. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Flere af verdens stormagter samles i dag i Wien for at diskutere krisen omkring Irans atomprogram. Storbritannien, Frankrig, Kina, Rusland, USA og Tyskland skal sammen færdiggøre den 'pakke', landene vil tilbyde Iran. Stormagterne har ifølge nyhedsbureauet AP taget positivt imod USA's tilsagn onsdag. USA tilbød at mødes med Iran, hvis landet standser berigelsen af uran. Kølig reaktion fra Iran Til gengæld har iranernes reaktion på det amerikanske forslag været afmålt. »Vi vil ikke forhandle om Irans naturlige atomare rettigheder. Men vi er klar til - inden for en veldefineret, retfærdig dagsorden uden diskrimination - at indgå i en dialog«, siger Irans udenrigsminister Manouchehr Mottaki i dag til iransk tv. Stok og gulerod I den såkaldte 'sanktionspakke' vil Iran få tilbudt en række økonomiske fordele og adgang til bedre energiforsyning, hvis landet makker ret og skrinlægger berigelsen af uran. Hvis Iran til gengæld ikke vil rette sig efter stormagterne og FN's atomagentur IAEA, så venter der landet en række sanktioner af både økonomisk og handelsmæssig art.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her