Merapi buldrer atter - 11.000 evakueres

Merapi har det seneste døgn sendt nye strømme af rødglødende lava og ultrahede gasskyer ned ad bjergsiderne. - Foto: AP
Merapi har det seneste døgn sendt nye strømme af rødglødende lava og ultrahede gasskyer ned ad bjergsiderne. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mareridtet for befolkningen på den indonesiske ø Java fortsætter. Mens efterdønningerne fra det nylige jordskælv, der kostede næsten 6.000 mennesker livet, fortsat plager regionen, hvæser den uforudsigelige vulkan Merapi nu med fornyet styrke. Myndighederne har nu evakueret yderligere 11.000 indbyggere fra området. Jordskælv kan have forøget aktivitet Nyhedsbureauet AP rapporterer, at 40 lastbiler og busser kører i pendulfart mellem det truede område og mere sikre egne, hvor indbyggerne indlogeres i teltlejre og skoler. Merapi har buldret i ugevis, men eksperter mener, at jordskælvet 27. maj kan have forøget den vulkanske aktivitet. I dag sendte Merapi nye strømme af rødglødende lava flere kilometer ned ad bjergsiderne, mens ultrahede gasskyer stod ud af krateret øverst oppe på det tre kilometer høje bjerg. Kan forsinke redningsarbejde Merapi ligger blot 30 kilometer fra det værst ramte område efter jordskælvet. 130.000 huse blev ødelagt, mens over 600.000 mennesker er drevet på flugt. Nu frygter nødhjælpsarbejdere, at nye udbrud fra Merapi kan forsinke redningsarbejdet. Mangel på drikkevand, mad, medicin samt de ringe sanitære forhold får myndighederne til at advare mod epidemier blandt de mange overlevende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her