Tony Blair: Det er en afgørende dag for Irak

Lyt til artiklen

Nyheden om Zarqawis død bliver mødt med både håb, sorg og afventen. Blandt de håbefulde er Englands premierminister Tony Blair, der ser det som et afgørende øjeblik for Irak. »Dagens nyhed er en god nyhed, fordi et slag mod al-Qaeda i Irak er et slag mod al-Qaeda i hele verden«, lød det fra Tony Blair. Indledte med en spøg Blair indledte sit efterfølgende pressemøde med at kommentere, at han egentlig havde tænkt sig at indlede med et spørgsmål om det britiske sundhedssystem. Men siden da var der kommet to nyheder til, der var vigtigere - Zarqawis død og godkendelsen af kandidater til vigtige ministerposter i den irakiske regering. Han understregede desuden, at han ingen illusioner gjorde sig om, at dette betød enden på terrorisme i Irak. Men at det var et skridt i den rigtige retning. Spredt optimisme Også manden, der var den første til at videregive nyhedenp, Zarqawis død - Iraks premierminister Nouri al-Maliki - var fuld af håb. »Vi vil blive ved med at konfrontere alle de, der følger i hans fodspor. Vi er i åben krig«, sagde han på et pressemøde. Og tilføjede: »Hver eneste gang, der kommer en Zarqawi, vil vi udslette ham« Optimismen blev delvist bakket op af den amerikanske ambassadør i Irak, Zalmay Khalilzad: »Det er en stor succes«, sagde han. Samtidig frygtede han dog, at volden ikke vil slutte, blot fordi symbolet på al-Qaeda i Irak er dræbt. Forventede en død som martyr Al-Zarqawis familie var derimod ramt af sorg, skriver AP. »Vi håber, at han vil gøre andre martyrer selskab i himlen«, lød det fra broderen, Sayel al-Khalayleh. »Vi har forventet, at han ville dø i meget lang tid. Vi forventede, at han ville ende som martyr«, sagde han fra sin hjemby Zarqa i Jordan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her