Zarqawis familie: Han er i himlen som martyr

Al-Zarqawi halshuggede i 2004 Ken Bigley for åben skærm. Nu håber Bigleys bror, han kommer i helvede. - Foto: AP
Al-Zarqawi halshuggede i 2004 Ken Bigley for åben skærm. Nu håber Bigleys bror, han kommer i helvede. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Om det er jomfruerne i paradis eller helvedes flammer, der har mødt den dræbte al-Zarqawi, afhænger af, hvem man spørger. Spekulationerne kommer efter at Iraks premierminister tidligere i dag kunne meddele, at lederen af al-Qaeda i Irak - Abu Musab al-Zarqawi - er blevet dræbt i et luftangreb nord for Bagdad. Zarqawis broder tror på en liv i paradis. »Vi havde forventet, at han ville dø i meget lang tid. Vi forventede, at han ville ende som martyr«, lød det fra broderen, Sayel al-Khalayleh, ifølge AP. Og tilføjede: »Vi håber, at han nu vil gøre andre martyrer selskab i himlen«, tilføjede han. »Vi er lykkelige, for han er martyr« Broderen opholder sig i byen Zarqa i Jordan - den by, som al-Zarqawi kaldte sin hjemby, og som han er opkaldt efter. Al-Qaeda-lederens tre søstre opholder sig også i Zarqa. De ankom umiddelbart efter nyheden om Zarqawis død til familiens hus i den lille, fattige by. De var klædt i sort og nægtede at tale med pressen. Den ene søsters mand opgav sit navn som Abu Qudama. Han ville gerne komme med en kommentar: »Vi er ikke kede af, at han er død. Tværtimod, vi er lykkelige, for han er en martyr, og nu er han i himlen«, tilføjede han. Familien fik nyheden fra Al-Jazeera Zarqawis svoger har kun et ben. Han forklarede, at han havde mistet benet under kampe mod de russiske styrker i Afghanistan, hvor han i firserne kæmpede på mujahedinernes side. En 13-årig dreng, der sad foran familien hus, var tilsyneladende al-Zarqawis nevø. »Jeg er så ked af det med min onkel«, sagde han. Han sagde, at familien fik nyheden om Zarqawis død via tv-kanalen Al-Jazeera, skriver AP. »Han fik, hvad han fortjente« Broderen til Ken Bigley - en britisk ingeniør, der blev halshugget af al-Zarqawis gruppe - sagde, at terrorlederen burde komme lige lukt i helvede. »Manden var et dyr og han fortjente det, han fik. Og må han rådne op i helvede«, lød hans kommentar til dødsfaldet ifølge Reuters. Zarqawis følgesvende fangede Ken Bigley i 2004. De holdt ham som fange i fire uger, indtil de halshuggede ham for åben skærm. Mordet skabte choktilstand i Liverpool, hans hjemby. »Verden er sluppet af med en meget ond person. Så han tror, han skal i paradis? Jeg er overbevist om, at han er i helvede«, sagde Paul Bigley.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her