Japan trækker sine soldater hjem fra Irak. Det meddelte den japanske premierminister, Junichiro Koizumi, i dag efter møder med den øvrige regering og oppositionen. »Regeringen har i dag besluttet at tilbagetrække selvforsvarslandstyrkerne fra Samawa, da formålet med at støtte genopbygningen i Irak er blevet opfyldt, skrev regeringen i en pressemeddelelse. En selvforsvarsstyrke Japan har siden starten af 2004 haft omkring 600 soldater i den sydlige by Samawa. Regeringen har konsekvent kaldt soldaterne en selvforsvarsstyrke, da den japanske grundlov fra 1947 forbyder landet at gå i krig. Der var ingen oplysninger om, hvornår de japanske soldater forlader Irak.
Japan trækker sine tropper hjem fra Irak
Lyt til artiklen