Et israelsk flyangreb mod en bil i Gaza har kostet to børn livet. Yderligere otte børn og to voksne blev kvæstet ved angrebet. Angrebet var rettet mod militante palæstinensere i bilen, men de undslap. I stedet gik angrebet ud over civile nær bilen. Det oplyste øjenvidner og kilder på det nærmeste hospital. To børn dræbt De dræbte var en femårig dreng og en pige under syv år. Angrebet fandt sted i byen Jabaliya i det nordlige Gaza. Israel har de seneste uger gennemført adskillige angreb fra luften mod militante palæstinensere for at stoppe raketbeskydning fra Gaza ind i det sydlige Israel.
Israelsk angreb i Gaza koster børn livet
Lyt til artiklen