Iran tager tænkepause i atomsag

Præsident Ahmadinejad vil tage sig tid til at vurdere det internationale udspil. - Foto: AP
Præsident Ahmadinejad vil tage sig tid til at vurdere det internationale udspil. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Iran vil først den 22. august løfte sløret for, om det accepterer det udspil, som FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer samt Tyskland har udarbejdet. Udspillet er et forsøg på at løse striden om Irans omstridte atomprogram. Iran er ellers blevet bedt om at svare inden udgangen af juni. Men i dag siger Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, at svaret først kommer den 22. august. »Vi vil vurdere forslagene, og om Gud vil, svarer vi i slutningen af (den persiske måned, red.) Mordad«, siger Ahmadinejad i en tale direkte på Irans statslige tv-kanal. Måneden Mordad i den iranske kalender slutter den 22. august. Handel og teknologi Tidligere på måneden modtog Iran en pakke af tilbud, som USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina havde sammensat. Iran tilbydes blandt andet handelsaftaler og teknologi, hvis det accepterer at indstille sin produktion af beriget uran. Strid om hensigt Vesten frygter, at Iran vil bruge beriget uran til atomsprænghoveder. Iran siger, at dets atomprogram udelukkende har fredelige og civile formål. Iran har tidligere sagt, at stormagternes forslag er et skridt fremad. Men Iran insisterer samtidig på dets ret til at producere dets eget atombrændsel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her