Terrormistænkte forhandlede med al-Qaeda

Sears Tower (til venstre) er en af verdens højeste bygninger og mere end 100 firmaer har kontorer i bygningen. - Foto: AP
Sears Tower (til venstre) er en af verdens højeste bygninger og mere end 100 firmaer har kontorer i bygningen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

USA's forbundspoliti har tilsyneladende forpurret et nyt terrorangreb. Syv personer er blevet arresteret, og alle er mistænkt for at planlægge et angreb mod skyskraberen Sears Tower i Chicago og flere offentlige bygninger i Florida. Stormede ind I forbindelse med anholdelsen stormede FBI en lagerbygning i Miami, blandt andet ved at bruge en blæselampe til at hægte en metaldør af, skriver AP. En nabo til varehuset fortæller til AP, at de mistænkte havde sovet i lagerbygningen, mens de kørte noget, der mindede om en »militærlejr«. Andre beboere fra nabolaget siger, at de anholdte mænd beskrev sig selv som muslimer, og at de havde forsøgt at rekruttere unge mennesker til at blive en del af deres tilsyneladende militante gruppe. Operationen fortsætter Ifølge AP er de syv anholdte »primært amerikanere« og er ikke en del af al-Qaeda. Da de forsøgte at kontakte al-Qaeda for at forhandle om at købe våben og andre remedier til et terrorangreb, kom de i stedet i kontakt med en FBI-agent, der dermed kunne infiltrere netværket. De syv anholdelser lader ikke til at være punktum for denne nye terrorsag i USA. FBI-lederen Robert Mueller siger til AP, at »operationen fortsætter«. Planlægningsfase Selve terroraktionen var ikke lige om hjørnet, da de terrormistænkte kun lige havde begyndt planlægningen. Ifølge flere medier blev der hverken fundet våben eller bombematerialer i forbindelse med anholdelserne. »De arresterede personer udgjorde ikke nogen akut fare for vores lokalsamfund, skriver Miamis statsanklager i en pressemeddelelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her