Koizumi synger Elvis for Bush

Junichiro Koizumi. - Foto: AP
Junichiro Koizumi. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Han gav den gas, den japanske premierminister. Det skete under et besøg på Graceland - den afdøde Elvis Presleys hjem - hvor Junichiro Koizumi dansede og sang lystigt for øjnene af USA's præsident George Bush og dennes kone Laura. Derudover var Elvis' datter Lisa Marie Presley til stede sammen med sin mor, Priscilla. Premierminister Koizumis besøg i Memphis var afslutningen på en tur, der af mange er blevet kaldt for et simpelt venskabsvisit. Det skriver BBC-Online. Kurtiserede og sang Og venskabeligt var det da også. Under indtagelsen af uvisse mængder af stegte peanuts og banansandwich - nogle af Elvis' yndlingsspise - brød Koizumi ud i sang. »Love me tender«, lød det fra premierministeren, hvis periode udløber til september. Dernæst slyngede han armen om den afdøde legendes datter, Lisa Marie Presley, og fortsatte serenaderne: »Hold me close, hold me tight«. Bush til Koizumi: Du er som Elvis Under en statsmiddag tidligere på besøget har Bush sammenlignet Koizumi med Elvis Presley. »Ligesom dig så havde han et fantastisk hår. Ligesom dig, var han kendt for at synge offentligt. Og ligesom dig, vandt han beundring i lande, langt fra sit hjem«, sagde Bush til Koizumi, der er kendt for at være mega-fan af Elvis. Bush og Koizumi har dog ikke kun sjunget og danset under turen. Begge advarede tidligere på ugen Nordkorea mod at affyre et test-missil, der efter sigende har Alaska inden for rækkevidde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her