Mexicansk kandidat kræver valgurner endevendt

'Smil', står der på spansk på plakaten, som den meksikanske bryder har sat op på dagen for optælling af de sidste stemmer i Mexico. Plakaten forestiller venstrefløjpartiets kandidat Obrador, som foreløbig ligner taberen. - Foto: AP
'Smil', står der på spansk på plakaten, som den meksikanske bryder har sat op på dagen for optælling af de sidste stemmer i Mexico. Plakaten forestiller venstrefløjpartiets kandidat Obrador, som foreløbig ligner taberen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Hver en urne skal endevendes og stemmerne genoptælles. Det kræver det mexicanske venstrefløjsparti Demokratisk Revolutionsparti ifølge nyhedsbureauet AP, hvis det skal anerkende vinderen af søndagens præsidentvalg i Mexico. De to førende kandidater ligger så tæt, at det ikke har været muligt for den officielle valgkommission at udpege en vinder. Alligevel udråbte begge kandidaterne sig selv som vindere allerede på valgnatten. Få procent skiller kandidaterne Det foreløbige resultat er, at Calderon, kandidaten fra det regerende konservative parti, ligger et enkelt point foran Lopez Obrador fra venstrefløjspartiet. I dag startede en genoptælling af stemmerne, men de enkelte urner bliver ikke genoptalt, med mindre der ser ud til at være blevet pillet ved stemmeboksene. Millioner af stemmer kasseret Valgtilforordnede har sagt, at mindst 2,6 millioner stemmesedler er blevet kasseret - stemmer, der efter sigende ville formindske Calderons forspring til 0,64 procent. Venstrefløjspartiet har bedt de valgtilforordnede om at stoppe genoptællingen og begynde forfra med at tjekke hver stemme, og ikke blot se på optællingslisterne. Men det ser ikke ud til, at der i den mexicanske lov er nogen bestemmelser for en stemme-for-stemme optælling. Millioner af tilhængere kan mobiliseres Obrador, venstrefløjens kandidat, bad i dag sine tilhængere forblive rolige, men han har det i sin magt at mobilisere millioner, hvilket han tidligere har gjort. Han siger dog, at det kun vil ske, hvis ikke han får sin vilje, og der bliver lavet en grundig genoptælling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her