Beirut vågnede op til massive angreb

Beirut under angreb. - Foto: AP
Beirut under angreb. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Libanons hovedstad Beirut er vågnet op til femtedagen for det militære offensiv fra Israel, der begyndte som et svar på Hizbollah-militsens bortførelse af to israelske soldater. Omkring 100 mennesker er døde, og infrastrukturen er ødelagt i byen, der blandt turister er kendt som 'Mellemøstens Paris'. 19 eksplosioner Natten og morgenens bombardementer ramte primært Beiruts sydlige forstæder. De første videoklip fra området viser sort røg, der stiger op over de sydlige distrikter, skriver AP. Ifølge vidner var bombardementerne i det tidlige morgengry de hidtil hårdeste i løbet af det militære offensiv. I alt 19 eksplosioner rystede hovedstaden, flere af dem mens det endnu var mørkt. I nogle kvarterer styrtede bygnigner i grus under angrebet, skriver Ritzau. Andre steder gik bombardementerne blandt andet ud over en bro, der forbinder den østlige indkørsel til byen med Beiruts internationale lufthavn. Det er anden gang inden for 48 timer, at israelerne affyrer missiler mod broen. Sigter efter energiforsyninger Udover at forsøge at ramme infrastrukturen, går de israelske kampfly især efter el-stationer og energidepoter. Og kraftværket Jieyh, der ligger cirka 20 kilometer syd for hovedstaden, blev ramt under nattens angreb. Tidligt i morges stod det ifølge AP i flammer. Hizbollahs tv-kanal, Manar TV, fik afbrudt sin forbindelse i flere minutter, men det vides ikke, om det skyldes, at stationen blev ramt. Den sydlige del af Beirut er en højborg for Hizbollah, som har sit hovedkvarter i området.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her