Som led i forsøgene på at stoppe kampene mellem Israel og Hizbollah ønsker G8-landenes ledere en ny militærobservatørstyrke i Libanon. Det sagde Tysklands kansler, Angela Merkel. Merkel sagde videre, at G8-lederne var blevet enige om at sende et stærkt budskab om Mellemøsten. »For det første kræver vi, at de israelske soldater sendes tilbage til Israel i god behold, og at angrebene på Israel ophører. Herefter skal Israel naturligvis indstille sin militæraktion«, sagde Merkel. Hun henviste til de israelske soldater, som Hizbollah har bortført, og som fik Israel til at iværksætte sine bombardementer af Libanon.
G8-ledere vil have ny FN-styrke i Libanon
Lyt til artiklen