Israelske kampfly nøjes ikke med at kaste bomber over Libanon. De højteknologiske krigsmaskiner bliver også brugt til krigsførelse af den psykologiske slags. I nedkastede flyveblade fremstiller israelerne Hizbollahs leder Hassan Nasrallah som en kobra-slange, der danser til melodien fra fløjtespillende ledere af Syrien, Hamas og Iran. Tegneserien viser to bomber, der peger direkte mod Nasrallahs hoved, mens lederne af Syrien, Iran og Hamas sidder med krydsede ben på et kort over Libanon. Advarer mod samarbejde Skriften er på arabisk og underskrevet med 'Staten Israel'. Den er et forsøg fra Israel på få libaneserne til vende sig mod den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse. Andre flyveblade advarer libaneserne om at nærme sig Hizbollah-installationer og samarbejde med organisationen, der udøver terror mod Israel. »Tegningerne er skarpsindige. Normalt indeholder de (flyvebladene, red.) trusler om at ødelægge Beirut, og siden vi ser folk, der eksploderer på tv hele tiden, er det her en komisk befrielse«, fortæller Nazha Merebi til Reuters. Libanon er splittet mellem modstandere af den militante organisation, som de giver skylden for at indledt konflikten ved at kidnappe to israelske soldater. Andre støtter Hizbollah og betragter Israel som hovedfjenden. Opfordring til flugt Da Israel trak sig ud af Libanon i 2000, begyndte Hizbollah at støtte familier i den sydlige del af landet økonomisk. Til gengæld har familierne indvilget i at have raketlagre i deres huse. Gennem flyveblade opfordrer Israel nu indbyggerne til at flygte, så husene kan blive jævnet med jorden. Det er en opfordring, som Nazha Merebi ikke bryder sig om: »Hvor forventer Israel at folk skal flygte hen, når de har ødelagt vejene«. Gammel taktik Libaneserne er ikke uvant med trusler, der falder ned fra himlen. Allerede inden borgerkrigen i 1975 brugte Israel flyveblade til at advare folk mod at støtte palæstinenserne. »Det var i 1969. Jeg var 11 år gammel og på vej til skole, da flyvebladene faldt«, fortæller Younes Audi, der er vokset op i det sydlige Libanon: »Jeg kan huske, at der stod: Ham der sår vind, høster storm«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
»Det er på alle måder en meget trist historie«: Pludselig blev mere end 200 almene boliger til ejerlejligheder
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
LISTEN




























