Politiet i den norditalienske by Padua har arresteret fire algiere. De er anklaget for at være involveret i terrorplaner, skriver nyhedsbureauet AP. De mistænkte er tilknyttet 'Salafist Group for Call and Combat' (GSPC), en algerisk gruppe som siges at have forbindelse til al-Qaeda, oplyser italiensk politi ifølge de italienske nyhedsbureauer ANSA og Apcom. De fire er angiveligt anklaget for at finansiere og rekruttere militante personer og skaffe dem falske dokumenter såsom identifikationspapirer og arbejdstilladelser, oplyser en italiensk politimand. Gruppen havde sin base i den nærliggende by Vicenza, men opererede over både det nordlige og det sydlige Italien.
Terrormistænkte anholdt i Italien
Lyt til artiklen