Israel forlader stilling i Libanon

Lyt til artiklen

Israelske soldater har trukket sig tilbage fra den ene af de to positioner, de har holdt i to landsbyer i det sydlige Libanon i de seneste tre dage. »Israelerne har forladt positionen i Marwaheen nogle få hundrede meter inde på libanesisk territorium og er ved at trække to kampvogne ud«, siger talsmanden for FN's UNIFIL-styrke, Milos Strugar. »De har stadig fire kampvogne i Marun Al-Ras«, rapporterer han til det franske nyhedsbureau AFP. Israel: Raketter affyret fra landsbyer Den israelske hær har bekræftet, at dets landstyrker for flere dage siden indtog positioner i de to landsbyer. Generalmajor Udi Adam, der er øverstkommanderende i det nordlige Israel, hævder, at israelske soldater har fundet et lager af Katjusha-raketter og andre våben, der var gemt i en moské i Marun Al-Ras. Han siger til den israelske avis Ha'aretz, at der blev affyret raketter fra området omkring Marun Al-Ras mod Safed og Tiberias i Israel, og at den israelske hærs landoperationer i området kan være årsag til, at færre raketter blev affyret mod Israel i løbet af ygentorsdag. Afviser fortsat masseinvasion Israelske styrker har gennemført en række mindre angreb med landstyrker i det sydlige Libanon, siden den militante, shiamuslimske gruppe Hizbollah tog to israelske soldater til fange 12. juli. Angrebene foregår få kilometer fra grænsen, siger en talsmand for den israelske hær. »Vi snakker om nogle få kilometer inde. Det vil formentlig blive udvidet, men det vil stadig være begrænsede operationer. Vi taler ikke om, at massive styrker går ind (i Libanon) på nuværende tidspunkt«, siger talsmanden. Nålestik Israelske militærkilder har tidligere sagt, at det drejer sig om såkaldte nålestiksoperationer, som højst tusind soldater deltager i. Soldaterne »trækker sig ud, når missionen er fuldført«, lyder det fra israelerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her