Syrien og Iran skal isoleres i Mellemøsten. Det er hovedformålet med USA's udenrigsminister, Condoleezza Rices, kommende rundrejse til regionen, siger udenrigsministerens chef, præsident George W. Bush. »Udenrigsminister Rice vil gøre det krystalklart, at løsningen på konflikten kræver en konfrontation med terroristgruppen, der startede angrebet (Hizbollah, red.) og de nationer, der støtter den«, siger Bush med henvisning til Syrien og Iran. Rice begynder hos Olmert Især Syrien er i USA's søgelys, og Bush betegner landet som Hizbollahs »primære støtte«. Rices rundrejse begynder med møder med Israels premierminister, Ehud Olmert og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas. Herefter fortsætter hun til en international konference i Rom, hvor repræsentanter fra FN, Verdensbanken, EU og flere arabiske lande sidder med ved bordet.
Bush vil isolere Syrien og Iran
Lyt til artiklen