Vesten vendte ryggen til Libanon

Lyt til artiklen

»Fouad Siniora blev modtaget i Washington, og han mødtes med Tony Blair her i London, hvor han bad om støtte. Men intet skete. Resultatet er, at Israel nu bomber os 20 år tilbage«. Sådan beskriver Yassine Jaber, medlem af udenrigsudvalget i Libanons parlament, det, han kalder »Vestens svigt«, da Libanons premierminister i begyndelsen af maj var på rundrejse i de vigtigste hovedstæder for at søge støtte til Libanons mest påtrængende problem: En afvæbning af Hizbollah. »Hans forslag var at udvide FN-styrken UNIFIL's mandat til Sheeba Farms, det omstridte område, samt at FN i en periode garanterede grænsen til Israel«, siger Jaber, der er tidligere minister i flere regeringer før skiftet i 2005, der bragte Sinioras anti-syriske koalition til magten. »Intet skete« »Men selvom Siniora blev høfligt modtaget, også af Tony Blair her i London, skete der intet. Heller ikke selv om alle også på det tidspunkt vidste, at uden pres fra USA og EU, kunne Siniora ikke overtale Hizbollah til at nedlægge våbnene«. Men er det overhovedet blevet forhandlet?

»En ordning med Hizbollah, der efterkommer FN-resolution 1559 (som påkalder afvæbning af alle militser i Libanon, red.) har været på bordet lige siden Sinioras regering kom til for et år siden - og den skulle drøftes formelt nu på fredag 28. juli. Hizbollah har hele tiden sagt, at militsen skal indgå i en samlet forsvarsløsning for de væbnede styrker i Libanon«. »Hæren er ikke stærk nok«Det er vel det samme, som at afvise at nedlægge våbnene?

»Både og - men militsen spørger Siniora: Hvem kan forsvare Libanon mod syd? Hvad vil I gøre, hvis Israel angriber? Hæren er ikke stærk nok. Siniora har ikke haft noget svar til den argumentation. Derfor tog han rundt for at søge international støtte. Det er en kendsgerning, at vores grænse krænkes på daglig basis, bl.a. med israelske kampfly i libanesisk luftrum, og striden om Sheeba Farms synes at være permanent. Kun et internationalt pres på Israel - og dermed indirekte på Hizbollah - er den eneste vej ud af krisen«. Er en sådan udvej mulig nu?

»Det ser sort ud. Men hvordan kan israelerne tro, de kan knække Hizbollah på fjorten dage, når det ikke lod sig gøre gennem 18 års besættelse? Der er ingen militær løsning på denne konflikt, kun en politisk. Både Bush og Blair har erklæret, hvor vigtigt det er, at Libanons regering og demokrati fungerer - men ingen af dem gør noget for at støtte os«, siger Yassine Jaber.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her