Fire FN-soldater dræbt i Libanon

Byen Khiyam, hvor FN-basen lå, under israelsk luftangreb. - Foto: AP
Byen Khiyam, hvor FN-basen lå, under israelsk luftangreb. - Foto: AP
Lyt til artiklen

FN har bekræftet, at et israelsk luftangreb har dræbt fire FN-soldater fra den fredsbevarende styrke i Libanon. Bekræftelsen kommer fra en embedsmand i FN, skriver AP. De fire dræbte var fra Østrig, Canada, Kina og Finland. En bombe ramte direkte ind i den bygning, hvor FN-observatørerne havde deres base - i byen Khiyam tæt på den sydøstlige grænse med Israel. Tæt på 14 gange Milos Struger - talsmand fra FN's fredsbevarende styrker i Libanon, UNIFIL - sagde tidligere til AP: »UNIFIL fik med det samme sendt et redningsteam og et lægehold af sted, og de er i øjeblikket på stedet. Men de kan ikke komme igennem murbrokkerne«. Han sagde desuden, at der i løbet af samme eftermiddag havde været 14 andre tilfælde, hvor der blev skudt fra den israelske side af grænsen, og hvor angrebene ramte tæt på FN-basen. »Angrebene fortsatte selv under redningsaktionen«, tilføjer han. Flere FN-ansatte såret Siden Israel lancerede sit militære offensiv mod Libanon og Hizbollah, er der desuden en civilt ansat ved FN, der har mistet livet sammen med sin kone. Det skete i havnebyen Tyrus, hvor ægteparret kom i vejen for en skudkamp mellem israelske soldater og Hizbollah-militsen. Fem UNIFIL-soldater og en militær-observatør er tidligere blevet såret under det militære offensiv, oplyser Struger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her