En ledende saudi-arabisk præst, hvis muslimske ideer har inspiret Osama bin Laden, har i dag udstedt et dekret, som angriber den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse. Ifølge nyhedsbureauet AP kalder Sheik Safar al-Hawali Hizbollah for »djævelens parti« i stedet for »Guds parti«, som er den direkte oversættelse af navnet. »Bed ikke for Hizbollah«, siger den religiøse leder i en fatwa på sin hjemmeside i dag. Opfattes som 'kættere' Dekretet er et udslag af den strenge opfattelse i visse muslimske kredse af shiamuslimer som 'kættere'. Et lignende dekret med fordømmelser af Hizbollah blev udsendt fra et andet muslimsk overhovede i Saudi-Arabien, Sheik Abdullah bin Jibreen, to uger inde i konflikten med Israel. Støtte til Hizbollah blandt arabere Det første dekret affødte en strøm af støttetilkendegivelser fra den arabiske verden til Hizbollah - med ønsket om at samle den muslimske verden mod Israel. Men nu kommer så endnu en fatwa, der hiver enigheden væk mellem fraktionerne i den muslimske verden.
Saudisk præst vender sig mod Hizbollah
Lyt til artiklen