En gruppe nationalister gik tidligere i dag til angreb på en homoseksuel march i Tallinn i Estland. Der var omkring 500 deltagere i homomarchen, der ville slå et slag for homoseksuelles rettigheder. Stenkast og slag Men en gruppe på omkring 20 unge mænd angreb marchdeltagerne med stenkast og kæppe. Omkring 12 mennesker blev såret, herunder en franskmand, der måtte på hospitalet. »Det er specielt oprørende, at banden, der kalder sig estiske patrioter, angreb kvinder først. Derpå begyndte de at kaste med sten og slå alle«, sagde arrangøren Lisette Kampus, som også kritiserede politiet for ikke at have sendt en tilstrækkelig stor styrke til at passe på. I juli blev en homoseksuel parade aflyst i nabolandet Letland. Senere blev der imidlertid holdt et alternativt arrangement, men også her blev deltagerne overfaldet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























