Mindst 48 mennesker blev søndag aften dræbt i den irakiske hovedstad, Bagdad, da en række tilsyneladende koordinerede terrorattentater blev gennemført samtidig på en markedsplads. En embedsmand i det irakiske forsvarsministerium sagde, at mindst fem eksplosioner ramte stedet. Dødstallet, der først lød på 10, blev senere rettet til først 20 og siden »mindst 48«. 148 mennesker blev såret. Raket ind i bygning Den første eksplosion var en raket, der hamrede ind i en fireetagers bygning, som blev totalt ødelagt. Redningsfolk hastede til stedet for at hjælpe ofrene, men så røg en bilbombe i luften og muligvis også en bombe mere et andet sted på markedspladsen. Nogle kilder sagde, at der havde været to raketter. En politipatrulje, der også var på vej til terrorstedet, blev ramt af en vejsidebombe, som sårede tre politifolk. Beskidt krig Bagdad er skueplads for en beskidt krig imellem rivaliserende sunnimuslimske og shiamuslimske bander, ligesom oprørerne, der siden den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003 har foretaget utallige bombeangreb, fortsat er meget aktive og angriber amerikanske soldater og regeringsmål. Tal fra Bagdads lighuse viser, at der dagligt bliver dræbt omkring 50 mennesker i byen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























